|
Frigiliana og omegn
Frigiliana ligger ca.10 minutters kørsel fra kysten, på sydskråningen af Sierra Tejeda (Sierra Nevadas forbjerge) og cirka 50 km øst for Malaga. Området har Europas bedste klima med lune somre og vintre.
Frigiliana grænser op til Almijara bjergene, et fredet naturområde hvor der er mange fantastiske vandreture.
Frigiliana har gode indkøbsmuligheder af dagligvarer. Der er et stort udvalg af restauranter og barer.
Nerja - Nærmeste større by er Nerja og her findes nogle af kystens bedste badestrande. Lidt længe mod øst ligger der en skøn nudiststrand. Drypstenshulerne, Cuevas de Nerja, er også et besøg vœrd.
Seværdigheder:
Alhambra i Granada, ligger cirka 1½ times kørsel fra Frigiliana. Der skal bestilles billetter påforhånd.
Sierra Nevada, Spaniens største ski område ligger kun 2 timers kørsel fra Frigiliana.
Córdoba med den berømte Mezquita. Et enestående bygningsværk fra Maurertiden. Córdoba har Spaniens smukkeste patioer.
Ronda har en meget spændende historie og en stor tyrefægterarena, samt museum om tyrefægtningens historie.
Málaga med det smukke historiske centrum og kunstmuseer som CAC og Picasso museet.
Alcazaba og Gibralfaro: To mauriske fæstningsanlæg, der ligger i det østlige af Málaga´s centrum.
Sevilla er Andalusiens hovedstad og kendt for at være "Spaniens mest spanske by". Jødekvarteret, Santa Cruz (kendt fra operaerne Carmen, Don Juan, Barberen) Domkirken, La Giralda tårnet
Jeréz se den gamle bydel, de store vin bodegaer, samt historiske bygninger og mange interessante museer.
|